Du er her

Byggeaffald

Både store og små byggeprojekter, renoveringer og nybyggeri osv. giver affald. Du skal sortere dit bygge- og anlægsaffald, så mest muligt af det kan genanvendes.

Før du går i gang med renovere eller rive ned, skal du anmelde til os, hvad byggeaffaldet består af og hvor meget der er. Selvom du har en rådgiver, entreprenør eller håndværker til at styre og udføre byggearbejdet, er det stadig dit ansvar som bygherre at sikre, at anmelde bygge- og anlægsaffaldet korrekt.

Vi skal have din anmeldelse 14 dage, før du går i gang, når:

  • Dit byggearbejde vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller anlæg, eller frembringer mere end 1 tons affald
  • Du fjerner asbestholdige materialer
  • Du fjerner forurenet eller farligt affald, f.eks. bly i maling og PCB

Vejledning om byggeaffald (pdf)

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit affald er byggeaffald og hvad du skal gøre med det: natmil@stevns.dk / 56 57 57 57 (åbningstid).

Værd at vide om byggeaffald

Fold alle ud
  • Hvem har ansvaret for byggeaffaldet?

    Det korte svar er, at det har du selv!

    Som bygherre er det dit ansvar at sørge for, at dit byggeaffald bliver:

    1. anmeldt til os,
    2. sorteret efter de gældende regler og
    3. kørt væk til genbrugsstationen eller et godkendt modtageranlæg.

    Selvom du har en rådgiver, entreprenør eller håndværker til at styre og udføre byggearbejdet, er det stadig dit ansvar som bygherre at sikre, at bygge- og anlægsaffaldet bliver håndteret korrekt.

    Bygherren er den person eller virksomhed, der betaler for det pågældende bygge- og anlægsarbejde.

    Regulativ for erhvervsaffald. (pdf)

    Det er vigtigt, at du tager højde for, hvordan og hvornår du skal af med dit byggeaffald allerede i planlægningen af byggeprojektet. HUSK, at du skal anmelde dit bygge- og anlægsaffald til os mindst 14 dage, inden du går i gang med byggearbejdet.

    Derudover vil det som regel være en god idé at få affaldet kørt væk jævnligt i løbet af byggeriet, både af hensyn til miljøet og for at sikre bedre plads på byggepladsen.

  • Hvordan anmelder jeg bygge- og anlægsaffald?

    Du skal anmelde bygge- og anlægsaffald, hvis:

    • Dit byggearbejde vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller anlæg, eller frembringer mere end 1 tons affald. Hvis dit byggearbejde vedrører flere bygninger eller anlæg, skal du vurdere det under ét.
       
    • Du fjerner asbestholdige materiale.
       
    • Du fjerner forurenet eller farligt affald, for eksempel bly i maling og PCB

    Du skal også sikre dig, at der ikke er miljøfremmede stoffer, som f.eks. asbest, PCB og tungmetaller, i byggeaffaldet. 

    Hvis byggearbejdet vedrører bygningsdele, som er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, så SKAL du foretagee en screening, uanset ovenstående areal- eller mængdebegrænsning. Du kan læse mere om dette i vores vejledning (pdf).

    Det er stadig dit ansvar som bygherre at anmelde bygge- og anlægsaffaldet korrekt, selvom du har en rådgiver, entreprenør eller håndværker til at styre og udføre byggearbejdet.

    Du skal sende screening, kortlægning og anmeldelse til os senest to uger inden, du begynder på arbejdet.

    Send anmeldelse.

    Du skal også anmelde det, hvis du skal flytte større mængder jord end 1 m³.

    Hvis dit byggeri indebærer f.eks. støv eller støj, som kan være til gene for det omgivende miljø, skal du anmelde den midlertidige aktivitet anmeldes.

    Det er dit ansvar som bygherre, at der sker screene, anmelde og kortlægge jf. ovenstående, og at bygge- og anlægsaffaldet sorteres og afleveres til miljøgodkendte behandlingsanlæg.

  • Hvordan sorterer jeg mit bygge- og anlægsaffald?

    Du skal kildesortere alt affald fra bygge- og anlægsarbejder, og su skal så vidt muligt sortere alle direkte genbrugelige materialer fra ved selektiv nedrivning.

    Tommelfingerreglen er, at materialer, der kan genanvendes, skal genanvendes.

    Vejledning: Håndtering af bygge- og anlægsaffald (pdf)

    Hvordan genanvender jeg sten-, tegl- og betonmaterialer?

    Du har mulighed for at genanvende sten-, tegl- og betonmaterialer mv. som erstatning for f.eks. sten og grus uden tilladelse, hvis de ikke er forurenede (affaldsfraktion 1 - 4). Med forarbejdning mener vi nedknusning til en materialestørrelse svarende til primære råstoffer (f.eks. materialer, du ønsker at anvende som erstatning for bundsikringsgrus, nedknuses til en materialestørrelse 0–80 mm).

    Du må opbevare forurenet bygge- og anlægsaffald (affaldsfraktion 1 – 7) på stedet i op til et år. Ved uforurenet bygge- og anlægsaffald mener vi bygge- og anlægsaffald, hvor det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at affaldet ikke indeholder forurenende materialer eller stoffer i et sådant omfang, eller af en sådan art og koncentration, at anvendelsen af affaldet kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed.

    Affaldet må således ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, herunder f.eks. imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak.

    Det er bygherrens ansvar at sikre, at anvendelsen af materialerne ikke er i strid med Byggeloven, Planloven, Natur- eller Miljøbeskyttelsesloven mv.

    Genanvendelse af jern og metal, gips og stenuld mv.

    Du må anvende frasorteret, genanvendeligt bygge- og anlægsaffald til samme eller beslægtede formål som materialerne har været brugt til hidtil. Alternativt kan du aflevere materialerne til en indsamlervirksomhed eller et anlæg, der modtager affald til genanvendelse.

    Miljøstyrelsens Affaldsregister
     

  • Hvad er PCB, og hvordan kommer jeg af med det?

    PCB blev introduceret i byggeriet i 1950'erne og blev hurtigt et populært tilsætningsstof i f.eks. fuger, termoruder, lim og maling samt visse elektriske komponenter. 

    I dag er PCB forbudt.

    De første forbud mod at anvende PCB i byggematerialer kom i 1976, og anvendelsen af PCB ophørte helt i 1986. Selv om der nu er gået godt 30 år, siden PCB blev forbudt, findes der fortsat betydelige mængder af PCB i de eksisterende bygninger.

    Du skal anmelde affald med PCB til Stevns Kommune.

    Når vi har modtaget din anmeldelse, anviser vi herefter, hvordan du skal komme af med affaldet.

    I PCB-guiden kan du finde flere oplysninger om, hvordan du skal undersøge din bygning for PCB og hvordan du skal håndtere PCB-holdigt byggeaffald.

  • Der er asbest i mit byggeaffald

    Asbest er farligt affald, som du skal anmelde til Stevns Kommune

    Når vi har modtaget din anmeldelse, anviser vi, hvordan du skal skaffe dig af med asbestaffaldet.

    For at mindste risikoen for spredning af asbest til mennesker og miljø anbefaler vi, at du altid får et godkendt firma til at fjerne dit asbestholdige byggeaffald. Det skyldes, at asbest er meget sundhedsskadeligt, og du skal derfor overholde en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger.

    Asbest på arbejdstilsynet.dk

    Der er tre typer affald med asbest, da noget støver mere end andet. Det betyder også, at der er forskellige krav til, hvordan du skal pakke og komme af med affaldet.

    Vejledning: Håndtering af asbest, rensning af asbesttage mm. (pdf)

  • Mit byggeaffald indeholder bly, kviksølv og andre tungmetaller

    Tungmetaller er i stor udstrækning blevet anvendt i mange forskellige byggematerialer fra før år 1900 og helt frem til i dag.

    Tungmetaller er giftige for mennesker og miljø.

    Derfor er det vigtigt, at du får håndteret og bortskaffet byggeaffald med tungmetaller rigtigt.

    Tungmetaller findes ofte i maling fra før 1950, linoleumsgulve, fliser og klinker m.v.

    Vejledning: Byggeaffald (pdf)

    Det er vigtigt, at du sorterer og bortskaffer byggeaffald med tungmetaller til et godkendt modtageranlæg eller genbrugsstationen. Det skal du gøre for at undgå spredning af tungmetaller til fare for dig, dine omgivelser og miljøet .

    Anmeld byggeaffald med tungmetaller

Sidst opdateret

23.06.2020