Stevns Kommune sætter fart på digital rådgivning af unge

Date: 30. marts 2020
Mange kontaktpunkter for de unge til Stevns Kommune er lige for øjeblikket lukket på grund af coronaberedskabet. Derfor sætter vi nu fart på en anonym, digital rådgivningsplatform, som har været undervejs et stykke tid.

'Vores beredskab med en delvis lukning af vores tilbud til borgerne bidrager positivt til at bekæmpe spredning af coronavirus', udtaler borgmester Anette Mortensen og tilføjer:

'Desværre har det også den effekt, at nogle af de muligheder, sårbare unge har for at komme i kontakt med voksne, fagprofessionelle de forsvinder. Det gør vi noget ved nu'.

Find den anonyme rådgivning: https://cyberhus.dk/ung-i/stevns

Åbningstiderne er: 
Mandag den 30. marts: Kl. 14.00-16.00
Onsdag den 1. april: Kl. 14.00-16.00
Torsdag den 2. april: Kl. 15.30-17.30
Mandag den 6. april: Kl. 14.00-16.00
Onsdag den 8. april: Kl. 14.00-16.00

Åbningstiderne gælder så længe, der er coronaberedskab, med mulighed for forlængelse, og herefter er der åbent hver torsdag. Løsningen med mulighed for anonym, digital kontakt med Stevns Kommune, er valgt efter input fra ungerådet, og supplerer de øvrige kontaktmuligheder til kommunen.

Formand for Børn, Unge og Læring, Steen S. Hansen udtaler:

'Vi vil følge rådgivningen tæt i de kommende uger, så vi kan få en fornemmelse af, hvor meget den bliver brugt. Vi er klar til at skrue op for åbningstiden, hvis der er behov for det'.

Den digitale rådgivning er et supplement til de unges almindelige, daglige kontakt med pædagoger, lærere mv. Hvis kommunens personale identificerer et behov hos en ung, sætter vi naturligvis de nødvendige tiltag i værk.

Kontakt

Anette Mortensen
Borgmester
Tlf.: 56 57 50 10
Mobil: 22 94 04 33
Steen S. Hansen
Formand
Børn, Unge og Læring
Mobil: 31 51 37 79

Sidst opdateret

30.03.2020